• Trump er en notorisk løgner. Det er der sat tal på før.
• Der er ikke nogen umiddelbar fare for invasion af Nunarput/Grønland. Man skal altid være forberedt i forhold til mulige trusler, men de skal være bundet i realpolitiske perspektiver. Frygten for en invasion er reelt ubegrundet med en meget lille værdi på en realpolitisk skala.
• Det er alene politikere og pressen, som har udnyttet en notorisk løgners udsagn til at skabe frygt og den anti-amerikanske stemning i befolkningen
• Politikerne har skabt frygten for at fastholde Grønland i rigsfællesskabet, og måske for at kunne promovere sig selv som handlekraftige, modige og beskyttende
• Nationer er ikke "venner". Nunarput/Grønland står altså ikke på samme side som Danmark, selvom det er det Danmark ønsker at vise
• Det sidste halve år viser med al tydelighed at Nunarput/Grønland er noget værd, og politikere her i landet har en forpligtelse til at forhandle os til rettigheder og mulighed for udvikling vi ikke har i dag. I en "call for action" nævnes 7 punkter som start til en opfølgning

Scenen sættes op
Præsident Trump fremkom med over 30.000 tvetydige og falske udsagn i løbet af hans første præsidentperiode ifølge Washington Post, 23. januar 2021.

I slutningen af december var Trump på vej tilbage som præsident. Rigsfællesskabet var presset af dårlige sager. Truslen fra øst stiger og Europas ledere NATO i landene skulle finde støtte til endnu mere oprustning, oveni de sidste års stigninger mod de krævede 2% af BNP. Oveni den efterhånden omfattende støtte til det skjold Ukraine stod for.

Lige før jul 2024 melder Trump ud (inden han var taget i ed), at USA ønsker kontrol med og et klart ejerskab af Grønland. Panikken i den danske regering og hos rigsfællesskabspolitikere gik i starten nok mest på om Grønland nu så sit snit til at skifte partner, vel vidende at den eneste snor man efterhånden har i Grønland, er bloktilskuddet. Der skulle gøres noget...nu. Hjælpen kom, da Trump efter nogle dage gentog beskeden, ovenikøbet med meldingen om, at han ikke vil udelukke at bruge magt.

Selv i et "worst case scenario" i forhold til USA vil det ikke give mening for USA at anvende magt for at tilegne sig Grønland uden en overhængende og konkret trussel fra andre lande, som NATO-landene er enige i at se. En sådan handling ville få langt mere alvorlige konsekvenser for NATO-samarbejdet, og i den sammenhæng ville emnet Grønland være relativt ubetydelig, eftersom hele den vestlige alliancestruktur dermed omlægges.

Da Danmark brugte frygten som våben
Så selvom Trump altså lyver 20 gange i døgnet, og selvom der objektivt set absolut ingen positive praktiske perspektiver er for nogen som helst ved at USA skulle invadere Grønland, så brugte den danske regering og dansksindede politikere Trump som løftestang for en frygtbaseret retorik, som mobiliserede pressen, andre politikere og befolkningen i Danmark til at støtte oprustningen i Europa, indtage en anti-amerikansk holdning, og selvfølgelig til at signalere et klart ejerskab af Grønland.

Med en historisk overvældende global pressedækning af Grønland flød frygtretorikken og den anti-amerikanske stemning også over her i landet. Mette Frederiksen var smart til at kommunikere at "Grønland bestemmer selv", men at det er nu man skal stå sammen for at modstå presset fra USA.

Dermed opnåede regeringen en bred støtte til yderligere oprustning i Danmark til støtte for Mette Frederiksens livskald om oprustning i Europa, og samtidig løste man den udfordring rigsfællesskabet led under i december 2024 ved at "rykke tættere sammen". Statsministerens dæmpede reaktion med "det er op til Grønland" fremmede en iver i den danske befolkning for at man skulle være mere tydelig om ejerskabet af Grønland. Det medførte også en hurtig enighed om delaftalen for den Arktiske forsvarspakke på 14,6 milliarder.

Den reelle værdi Trump har fået ud af sit udsagn er paradoksalt nok "mere kontrol med Grønland" og "et mere klart ejerskab", dog blot baseret på Danmarks handlinger og stramning af grebet om Grønland.

Censur og valgpåvirkning blev taget i brug
Regeringen fik også støttet en massiv mobning af dokumentarfilmen "Orsugiak - det hvide guld", der stillede spørgsmål ved den værdi Danmark reelt har fået ud af Grønland. Mobningen førte ovenikøbet til en de facto censurering og en fuldstændig uacceptabel udskamning af folkene bag filmen. Danmark har reelt undertrykt ytringsfriheden. Pressen og danske politikere udøvede valgpåvirkning ved at true med konsekvensen af selvstændighed og ved en meningsmåling med spørgsmålet: "Ønsker du at træde ud af rigsfællesskabet OG i stedet blive en del af USA", hvilket må siges at være et relativt farvet spørgsmål. Man fik lagt spiralsag, tvangsadoptioner og juridisk faderløse plus kommissionsarbejde på is.

Frygtpolitikken nåede sit klimaks, da stort set hele Grønland protesterede mod det planlagte besøg fra vicepræsident J.D. Vance og hans hustru i slutningen af marts. Det hele er så afrundet med en et hjerteligt modtaget præsidentbesøg fra "en rigtig ven" fra Frankrig, flankeret af Danmark. I stjernestøv blev beskeden gentaget om at Europa står bag Grønland i "farens stund".  

Politikere har solet sig i frygten
Politikerne har solet sig i den globale opmærksomhed. Politikerne har bevidst signaleret en stor usikkerhed og udnyttet at en befolkning er blevet bange. På den måde kunne de samme politikere udvise handlekraft, mod og beskyttelsesevne. Og udvise sammenhold. For at være sikker på at alle forstår faren, så melder man også ud, at hvis Grønland vil være selvstændig, så står de helt alene, forsvarsløse og uden penge.

Derefter roser de befolkningen for at være stærke under "det voldsomme pres" og udviser glæde over sammenholdet, alt imens man nærmest besætter Nunarput med symbolske sommermilitærøvelser, der ingen realistisk virkning har i forhold til den reelle opgaveløsning der er her. Der lokkes med større forståelse i rigsfællesskabet, flere danske investeringer og mere ligeværdighed.

Det afgørende pres er skabt politisk fra Danmark. Baseret på en frygt skabt til lejligheden.

Call for action: Der er nu der skal handles
Dette lands politikere må indse, at Danmark også er et land vi skal forsvare os imod. Hele denne affære viser, at Danmark reelt set ikke er på vores side. Nationer er ikke "venner", men kan være partnere i konstruktive løsninger. Vi skal lære at tænke geopolitisk, ikke med følelser, og vi skal se andre lande som genstand for interesse og ikke blind loyalitet.
Hele forløbet har givet os en historisk stor global omtale. Nunarput er altså noget værd, og det vil være et alvorligt svigt fra vores politikeres side ikke at udnytte det. Nu.

Brug det i forhandlinger om at få en reel selvbestemmelse og identitet i denne verden:

1. Få lukket de historiske sager med Danmark og igangsat det forsinkede kommissionsarbejde, så de ramte rent faktisk når at opleve, at der tages affære nu.
2. Få lavet rigsfællesskabet om, så Nunarput kan begå sig alene internationalt indenfor handel, kultur samt uddannelse, med de rettigheder som kræves af nationer at kunne dette. Vi skal altså kunne deltage i internationale turneringer som eget land.
3. Ændre råstofprovenufordeling i selvstyreloven til at provenuet fra råstofindtægter til landskassen kun tilfalder Nunarput (og ikke som nu med 50% til Danmark).
4. Få justeret bloktilskud så efterslæbet fra det man overtog kan synliggøres og kompenseres for, og sundhedsområdet kan udvikle sig positivt
5. Få justeret bloktilskud for den del af bolig- og bygningsmassen staten investerede i og som blev overtaget uden hensyn til efterslæbet på vedligehold. Uanset om der er et gammelt efterslæb eller ej, så er det prisen for højhedsretten at bidrage med at udvikle boligmassen.
6. Få de økonomiske ressourcer der skal til for at etablere forvaltninger til at understøtte en selvstændig økonomisk udvikling, herunder særligt fødevarestyrelse.
7. Få en aftale om i hvilket omfang forsvarets opgaver i Arktis, betalt af staten, skal bidrage med arbejdspladser og offentlig service, og selvfølgelig med tanke på at alt for Arktis skal foregå i Arktis, til gavn for Nunarput.

Ja, vi beder om flere penge. Men ikke med hatten i hånden. For vi ved nu at vi er mere værd. Desuden skal vi selv se på børne, unge, handicap og ældreområdet samt uddannelse, samt udvikling af nye ben i den grønlandske økonomi. Det kræver også investeringer. Penge er den eneste reelle måde vi kan se, at Danmark vil være med til at oprigtigt at støtte vores udvikling så vi kan fungere på linje med andre nationer. Skal det være i et fællesskab med ligeværd, så starter det med pengene. Over tid skal vi nok selv håndtere at få reduceret bloktilskuddet, så lænkerne over tid kan brydes, hvis det er den vej det skal gå.

Det handler om overlevelse som folk
Der skal kæmpes for Nunarput, og kun i det omfang det giver mening for Nunarput, kan der kæmpes for rigsfællesskabet.

Én ting har Mette Frederiksen ret i fra interviewet i Børsen den 19. juni 2025: " En befolkning, der ikke kan eller vil forsvare sig, forsvinder på et tidspunkt."

Hvornår begynder vi at forsvare os?

Verner Hammeken, Nuuk
23. juni 2025