Forfatning og statsborgerskab

Lidt om menneskerettigheder, ILO-169 og beskyttelse af Inuit
Der peges ofte på forskellige konventioner for at skubbe til holdningen om hvorvidt Inuit har særrettigheder eller ej. Dette notat giver et kort oprids og et bud på hvorfor det er et problem. Det er endnu en grund til at Kalaallit Nunaat skal være selvstændigt. Læs notatet her.

Forfatning
Forfatningsprocessen er i gang. Der er således noget at bygge på. USA var 7 år om at lave en forfatning efter uafhængighedserklæringen. Vi står faktisk bedre rustet.

Vi håber at forfatningsarbejdet tager udgangspunkt i at gøre det muligt at skabe et samfund hvor har frihed til at sikre en effektiv drift af Kalaallit Nunaat samtidig med, at vi kan udnytte at vi er et lille land med få borgere, og hvor demokratiet og borgerindflydelsen sikres på tværs af kunstige partipolitiske skel. I et land som vores, hvor vi er så få, har den enkelte helt enkelt større ansvar.

Statsborgere
Et af de store spørgsmål er hvem der vil være grønlandsk statsborger eller statsborger i Kalaallit Nunaat.

Læs vores skitse til lovdelene om statsborgerskab her.

Debatten om hvem en “grønlænder” er risikerer meget hurtigt at blive en uendelig diskussion om hvad der definerer identitet (sprog, genetik osv.). Vi kan ikke rigtig bruge uendelige diskussioner til noget, så med tanke på hvad vi skal bruge det til, så er en af formålene vel at fastslå hvem der kan være statsborger og hvem der kan få opholds-/arbejdstilladelse når Kalaallit Nunaat bliver selvstændigt.

Her er tanken at lave en menneskelig lovgivning, også selvom der derved skulle være nogle som i få tilfælde kan udnytte systemet. Vi er en lille bitte nation og vi har masser af plads, og der vil være situationer hvor lovgivningen skal tage hensyn til udefrakommende som har fundet vej til vort land.

Som udgangspunkt ønsker vi at sikre alle der i dag har tilknytning til Kalaallit Nunaat kan få statsborgerskab. Børn født i udlandet af forældre der ikke er født i Kalaallit Nunaat og med bedsteforældre som heller ikke er født i Kalaallit Nunaat kan opnå statsborgerskab hvis blot en oldeforældrene er registreret født her. Derved skulle vi få alle med uanset om kolonisering har udvasket deres tilhørsforhold.

Endvidere har vi defineret forslag til overgangsbestemmelser samt beskrevet hvorfor vi ikke ønsker at se dobbelt statsborgerskab i Kalaallit Nunaat. Se dem her. Der er også nogle spørgsmål og svar om dette på vores FAQ.


Hvem er Inuit Nutaat?

Vi er borgere i Kalaallit Nunaat og kalaallit i andre dele af verden, som brænder for, og arbejder for et selvstændigt Grønland, med en befolkning, der tager ansvar for os selv som frie mennesker.

Stacks Image 14

Inuit Nutaat
Sorlaqarfik Anersaarlu Nukittuut
Inuiaqatigiit Peqqissut

Kontakt

  • Email: info@inuitnutaat.org
  • Facebook: inuitnutaat
  • Instagram: #inuitnutaat
  • www.inuitnutaat.org

© 2021 Inuit Nutaat email