Det kan virke som hårde ord. Men de er ikke sagt for at fordømme Danmark, men for at forstå udgangspunkt for en meget vigtig videre proces om at genoprette respekten og ligeværdigheden, i erkendelse af at dette ikke er tilfældet.
Hvad betyder de 30 punkter for forholdet til Danmark? Rigsfællesskabets værdier fremhæves uden reelt at anerkende, at der i Kalaallit Nunaat er et oprindeligt folk at tage hensyn til.
På ethvert af disse områder har der i historien været rejst kritiske spørgsmål, men meget få konkrete indrømmelser fra dansk side. Der har været tiltag i hjemmestyrets tilblivelse og siden Lov om Grønlands Selvstyre af 2009 men uden reel anerkendelse af den oprindelige befolkning i Kalaallit Nunaat samt de lidelser denne har lidt under det danske koloniherredømme. Tværtimod lyder argumentet om at Danmark har været en god kolonimagt.
Der er reelt ikke ligeværdighed og respekt i forholdet mellem Danmark og det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat. Ligeværdigheden og respekten er direkte og umiddelbart truet i disse år som følge af den forstærkede geopolitiske status for Kalaallit Nunaat og dermed værdien af Kalaallit Nunaat for Danmark selv. Den øgede interesse intensiverer den danske tilstedeværelse med akut fare for yderligere etnisk udrensning, der i sidste ende vil lede til tilsidesættelse af det oprindelige folks identitet, værdier, sprog, verdensopfattelse og levevis i samhørighed. Alt sammen understøttet af den ramme, hvor Kalaallit Nunaat betragtes som et indenrigsområde i dansk henseende og underlagt Danmark.
Mange i Kalaallit Nunaat har qua den etniske assimileringsproces i flere hundreder år familiemæssige relationer til Danmark og der er mange følelsesmæssige bånd til Danmark.
Vi ønsker kun det bedste for et fortsat forhold mellem Kalaallit Nunaat og Danmark, men det skal være på præmisserne for det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat, det folk som var her i 1721, og som oplevede at deres kultur og identitet blev frarøvet sit eksistensgrundlag.
Mange af de udfordringer som vort samfund møder i relation til uddannelsesmæssige, sociale, sundhedsmæssige og psykiske forhold stammer fra at relationen til Danmark er uafklaret og ikke er definitiv i forhold til den nødvendige stillingtagen til koloniseringen. Dette skal afklares og forsones med. Indtil dette er gjort vil ethvert initiativ i samfundet langsomt kvæles af en utydelig identitet og afmagtsfølelse. Derfor kommer afklaringen om den fulde uafhængighed af Danmark først.
Tiden er knapTiden er knap og hurtig handling er påkrævet hvis assimileringen ikke skal lede til en egentlig etniske udrensning af det oprindelige folk. Forsoning med historien, mellem generationer, mellem os i Kalaallit Nunaat og med os selv som enkeltindivider og den indsigt vi får herved kræver, at vi tager de nødvendige næste skridt. Nu.
Al kommunikation og forhandlinger er sket på danske præmisser, på det danske sprog og med det danske verdensbillede, uden gensidig respekt og forståelse. Dette danner ikke grobund for et ligeværdigt forhold, men er en forlængelse af kolonimagtsmentaliteten.
Loven om det Grønlandske selvstyre af 2009 er baseret på et grundlag der ikke respekterer det oprindelige folk og tiden er inde til nu at gøre op med den fortsatte kolonisering af Kalaallit Nunaat og finde en varig løsning.
Det skal der findes en løsning på ved at kræve en vedvarende løsning. Mere om dette
her.