Hvorfor mener vi at folkesjælen ikke er sund?

Der er en historie der har bragt forskellige folk sammen i Kalaallit Nunaat. Det har haft en omkostning for det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat. Vi ønsker at se på det forhold hvor vi tager udgangspunkt i den oprindelige befolkning. Det betyder ikke at vi ikke respekterer andre, men blot at vi respekterer os selv.

Kalaallit Nunaat i forhold til verden
Vi indgår i en verden hvor de demokratiske værdier skaber et politisk fundament for statsdannelsen.

Derfor mener vi:
  • At alle folkeslag er på lige fod med hinanden i respekt for menneskerettighederne
  • At vi, den oprindelige befolking i Kalaallit Nunaat før dansk interesse blev gjort gældende, er et unikt folkeslag med eget eksistensgrundlag bygget på egne værdier, sprog, verdensopfattelse og levevis i samhørighed, ikke kun med medmennesker men med naturen.
  • At alle folkeslag har rettigheder som frie folk
  • At vi sikrer disse rettigheder ved en styreform hvor retten til lovgivningen formes af folkevalgte
  • At den lovgivende forsamling, såfremt folket der lovgives om og for ønsker det, kan ændres eller opløses til en ny lovgivende forsamling under de principper som beskytter den enkeltes sikkerhed og tryghed
  • At der gives plads til dialog og søgen efter forståelse for de uenigheder som måtte være i udøvelsen af den lovgivende magt med sigte på langsigtede ønsker og løsninger, og at der således kan opleves smertefulde tider i overgangsfaser som bæres igennem vel vidende at folket til enhver tid kan ændre forudsætningen herfor.
I forholdet til Danmark som kolonimagt er der skabt skel, ikke kun mellem Kalaallit Nunaat og Danmark, men også mellem mennesker. Dette skel påvirker os alle sammen i nutiden.

I de følgende 30 punkter opridser vi de vigtigste begivenheder, hændelser og situationer, som har rykket ved ligeværdigheden og respekten.

Stacks Image 152
Det handler ikke om Danmark men om vores selvforståelse
Det er vigtigt at understrege at dette ikke handler om at fordømme Danmark. Det handler om at søge at forstå hvorfor folkesjælen lider. Hvorfor folkesjælen ikke kan samles i at tage et fælles ansvar. Hvorfor vi ikke oplever ligeværdigheden og selvrespekten. Hvorfor vi ikke er frie.

Meget er historisk og derfor postkolonistisk, men i den senere tid er der opstået hændelser som kan tilskrives en form for neokolonisme i en tid mere flere geopolitiske spændinger i Arktis.

I en demokratisk og fri proces bør det være sådan at folket kan vælge at sige stop. At et folk kan vælge at sikre sig at de demokratiske principper om fuld selvbestemmelse for at beskytte sig mod yderligere lidelser og endda ødelæggelse af folket.
De 30 punkter: Grundlaget for selvsforståelsen
For at danne en baggrund for den debat så mener vi at Danmark
  1. Har koloniseret Kalaallit Nunaat og det oprindelige folk her siden 1721
  2. Har, med støtte fra den danske konge, undertrykt det oprindelige folks kulturværdier.
  3. Har samtidigt med Norge taget højhedsretten over det oprindelige folks landområder og derefter brugt et udefrakommende retssystem til at afgøre rettighederne uden at indblande det oprindelige folk
  4. Har undgået at inddrage det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat i beslutninger der alene har haft til formål at fremme Danmarks internationale interesser, herunder det militære samarbejde med USA under og efter 2. verdenskrig
  5. Har annekteret kolonien Kalaallit Nunaat i det danske rige ved en afstemning i Danmark i 1953 uden at der var en afstemning i Grønland.
  6. Har tvangsflyttet beboere for at beskytte danske interesser overfor fremmede magter
  7. Har støttet forskning med sigte på at forsvare den danske højhedsret ved at henføre til nordboernes bosættelser i Kalaallit Nunaat med argumentet om at Danmark var der først uden hensyn til det oprindelige folks historie
  8. Har pålagt Kalaallit Nunaat at udvikle sig efter danske normer siden annekteringen og med kulturel, sproglig og værdibaseret påvirkning søgt at skabe et følelsesmæssigt tilhørsforhold til Danmark med basis i økonomisk afhængighed
  9. Har pålagt befolkningen en styreform i den offentlige administration og selskaber hvor det danske sprog i århundreder har været dominerende og gjort til et magtsprog i Kalaallit Nunaat.
  10. Skabt et splittet samfund i Kalaallit Nunaat hvor sprog og kultur giver en fordeling af magten som absolut ikke stiller nogen lige og hvor de dansktalende er hævet over de andre i udviklingsmuligheder.
  11. Altid har taget ejerskabet af Kalaallit Nunaat for givet uden at betale for landbesiddelserne
  12. Har tvunget børn af oprindeligt folk at blive bortadopteret i Danmark
  13. Har igennem kolonisering af samfundet og efterfølgende danisering fra 1953 haft et direkte ansvar for udviklingen af et samfund med stigende selvmordsrater, antageligvis skabt af et lavt selvværd og social fornedring som en afløber af kolonismen.
  14. Aldrig har anerkendt det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat men udelukkende anerkendt at den bosiddende befolkning, inklusive de danske interesser som er til stede i Kalaallit Nunaat, er et folkefærd i henhold til folkeretten for på denne måde at omgå spørgsmålet om oprindelige folks rettigheder
  15. Har skabt et grundlag for en etnisk trussel mod den oprindelige befolkning, dels ved 15.1: Assimilering af den oprindelige befolkning i Kalaallit Nunaat ind i dansk ved udsendelsen af danske kolonibestyrere og andre medarbejdere, og derved givet muligheder for uligeværdigt samkvem med det oprindelige folk uden beskyttelse. Det har dels 15.1a: Resulteret i børn som i mange tilfælde har været forladt af de danske fædre som juridisk faderløse og som har medvirket til at skabe skel internt hos det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat, og dels 15.1b: Gradvist ved familiedannelse skabt et følelsesmæssigt afhængighedsforhold til Danmark, der har skabt en illusion om et naturligt tilhørsforhold mellem Kalaallit Nunaat og kolonimagten Danmark. Ligedes 15.2: Danmark har systematisk fra 1966 til starten af 70'erme opsat spiraler på 4.500 piger fra Kalaallit Nunaat helt ned til 13 års alderen og muligvis brugt andre kontraceptiver for at begrænse fødselstallet, ofte uden pigernes og forældrenes samtykke og på en måde, som i nogle tilfælde har steriliseret pigerne.
  1. Har nægtet at anerkende at Danmark har en rolle som koloniherre i Kalaallit Nunaat’s historie og i stedet nedgøre det oprindelige folk med parolen om at Danmark stillede Kalaallit Nunaat i en bedre situation end hvis kolonisering var sket med andre lande, og med beskeden om ”hvor ville I være henne hvis vi ikke havde været der for jer”
  2. Har handlet med produkter fra Kalaallit Nunaat med henblik på at resultatet af udbyttet skulle være ensidigt positivt for Danmark. Befolkningen blev udviklet til fiskeri og resten fik nogle få roller i nogle af servicefagene (skolelærere)
  3. Aldrig har anerkendt værdien af Kalaallit Nunaat for Danmark, både økonomisk i form af råvarer, men også økonomisk-geopolitisk i form af good-will overfor USA og politisk i forhold til andre stater og i deltagelse af internationale fora, herunder Arktisk Råd.
  4. Udøver militær tilstedeværelse og oprustning i fredstid.
  5. Har tilladt fremmed militær tilstedeværelse uden inddragelse af det oprindelige folk
  6. Har påbegyndt hvervning af unge i Kalaallit Nunaat ind i sit militær med henblik på at styrke den positive opfattelse af kongeriget hos den oprindelige befolkning
  7. Har intensiveret en assimileringsproces i kraft af den tilspidsede geopolitiske situation i Arktis hvormed den politiske og militære magt gøres mere synlig, forklædt som et samarbejde men i virkeligheden en fortsat danisering af Kalaallit Nunaat.
  8. Har søgt at inddrage selskaber i et frivilligt hjemmeværn til støtte for Danmarks militær og hvor frivillige i selskaberne kan melde sig (Interforce)
  9. Har inddraget Kalaallit Nunaat i Forsvarets efterretningstjenestes cyber-security initiativer om overvågning af lokalsamfundet uden beskyttelse af den enkeltes retssikkerhed i et samfund som ikke kan betragtes som dansk
  10. Har placeret bånd på Kalaallit Nunaat’s muligheder for at handle med andre lande og kun tillade aftaler hvor Danmark godkender det
  11. Har bevaret Højesteretten i Danmark som højeste instans
  12. Har bevidst strammet grebet om Kalaallit Nunaat ved indførelsen af særlige politiske rådgivere og sikkerhedspolitiske forposter i Kalaallit Nunaat
  13. Har udnyttet sin forhandlingsposition med Kalaallit Nunaat som den svage part i hjemmestyre og selvstyreforhandlinger, hvor der er lagt vægt på den økonomiske afhængighed til Danmark uden vilje til at løse denne situation permanent og uden reel vilje til muliggøre selvstændige indtægter, hvor retten til halvdelen af indtægter afgives til Danmark.
  14. Har truet et oprindeligt folk med konsekvenserne af arbejdet med en egen forfatning og tanker om løsrivelse hvor økonomisk armod, sociale katastrofer og beskyttelse i forhold til andre nationer har været fremhævet i truslen om tilbagetrækning af bloktilskud og anden finansiel og militær støtte
  15. Ved at udnytte geologiske ressourcer og forskning i Kalaallit Nunaat i egen interesse for Danmarks position i resten af verden
Stacks Image 159
Det kan virke som hårde ord. Men de er ikke sagt for at fordømme Danmark, men for at forstå udgangspunkt for en meget vigtig videre proces om at genoprette respekten og ligeværdigheden, i erkendelse af at dette ikke er tilfældet.

Hvad betyder de 30 punkter for forholdet til Danmark?
Rigsfællesskabets værdier fremhæves uden reelt at anerkende, at der i Kalaallit Nunaat er et oprindeligt folk at tage hensyn til.

På ethvert af disse områder har der i historien været rejst kritiske spørgsmål, men meget få konkrete indrømmelser fra dansk side. Der har været tiltag i hjemmestyrets tilblivelse og siden Lov om Grønlands Selvstyre af 2009 men uden reel anerkendelse af den oprindelige befolkning i Kalaallit Nunaat samt de lidelser denne har lidt under det danske koloniherredømme. Tværtimod lyder argumentet om at Danmark har været en god kolonimagt.

Der er reelt ikke ligeværdighed og respekt i forholdet mellem Danmark og det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat. Ligeværdigheden og respekten er direkte og umiddelbart truet i disse år som følge af den forstærkede geopolitiske status for Kalaallit Nunaat og dermed værdien af Kalaallit Nunaat for Danmark selv. Den øgede interesse intensiverer den danske tilstedeværelse med akut fare for yderligere etnisk udrensning, der i sidste ende vil lede til tilsidesættelse af det oprindelige folks identitet, værdier, sprog, verdensopfattelse og levevis i samhørighed. Alt sammen understøttet af den ramme, hvor Kalaallit Nunaat betragtes som et indenrigsområde i dansk henseende og underlagt Danmark.

Mange i Kalaallit Nunaat har qua den etniske assimileringsproces i flere hundreder år familiemæssige relationer til Danmark og der er mange følelsesmæssige bånd til Danmark.

Vi ønsker kun det bedste for et fortsat forhold mellem Kalaallit Nunaat og Danmark, men det skal være på præmisserne for det oprindelige folk i Kalaallit Nunaat, det folk som var her i 1721, og som oplevede at deres kultur og identitet blev frarøvet sit eksistensgrundlag.

Mange af de udfordringer som vort samfund møder i relation til uddannelsesmæssige, sociale, sundhedsmæssige og psykiske forhold stammer fra at relationen til Danmark er uafklaret og ikke er definitiv i forhold til den nødvendige stillingtagen til koloniseringen. Dette skal afklares og forsones med. Indtil dette er gjort vil ethvert initiativ i samfundet langsomt kvæles af en utydelig identitet og afmagtsfølelse. Derfor kommer afklaringen om den fulde uafhængighed af Danmark først.

Tiden er knap
Tiden er knap og hurtig handling er påkrævet hvis assimileringen ikke skal lede til en egentlig etniske udrensning af det oprindelige folk. Forsoning med historien, mellem generationer, mellem os i Kalaallit Nunaat og med os selv som enkeltindivider og den indsigt vi får herved kræver, at vi tager de nødvendige næste skridt. Nu.

Al kommunikation og forhandlinger er sket på danske præmisser, på det danske sprog og med det danske verdensbillede, uden gensidig respekt og forståelse. Dette danner ikke grobund for et ligeværdigt forhold, men er en forlængelse af kolonimagtsmentaliteten.

Loven om det Grønlandske selvstyre af 2009 er baseret på et grundlag der ikke respekterer det oprindelige folk og tiden er inde til nu at gøre op med den fortsatte kolonisering af Kalaallit Nunaat og finde en varig løsning.

Det skal der findes en løsning på ved at kræve en vedvarende løsning. Mere om dette her.

Hvem er Inuit Nutaat?

Vi er borgere i Kalaallit Nunaat og kalaallit i andre dele af verden, som brænder for, og arbejder for et selvstændigt Grønland, med en befolkning, der tager ansvar for os selv som frie mennesker.

Stacks Image 14

Inuit Nutaat
Sorlaqarfik Anersaarlu Nukittuut
Inuiaqatigiit Peqqissut

Kontakt

  • Email: info@inuitnutaat.org
  • Facebook: inuitnutaat
  • Instagram: #inuitnutaat
  • www.inuitnutaat.org
© 2021 Inuit Nutaat email