Uddannelse

Et af argumenterne man ofte hører er, at ”vi har jo ikke uddannede nok til at overtage styringen af landet”. Vi lever i en tid hvor uddannelse har flydende grænser og hvor adgangen til uddannelse er meget lettere. Pandemien i 2021 har lært os at vi kan deltage og medvirke i hændelser overalt på kloden uden at flytte os fysisk. Uddannelse og videreuddannelse har store muligheder i dette.

Vi er koloniseret ind i et system som ser på uddannelse som ”bevis for kvalifikationer”. De nye generationer overalt på kloden ser på uddannelse som interessedrevet fordybning. Behovet for et ”uddannelsesbevis” fra en institution er vigende for mange og erstattes af en søgen efter meningsskabende opnåelse af viden til at løse opgaver. Der er mange faggrupper hvor vi ikke behøver trykte beviser for at kunne udføre de opgaver vi har i administrationen og virksomhederne. Det kan vi udnytte i meget høj grad i opbygningen af Kalaallit Nunaat.

Desuden vil et alternativt uddannelsessprog som for eksempel engelsk give adgang til 60 gange flere ressourcer end de danske, ja faktisk 250 gange flere hvis man tæller alle engelsktalende og ikke kun dem som har engelsk som første sprog.

Der er en hel verden derude som kan være med til at uddanne os. Lad os dog bruge den.


Hvem er Inuit Nutaat?

Vi er borgere i Kalaallit Nunaat og kalaallit i andre dele af verden, som brænder for, og arbejder for et selvstændigt Grønland, med en befolkning, der tager ansvar for os selv som frie mennesker.

Stacks Image 14

Inuit Nutaat
Sorlaqarfik Anersaarlu Nukittuut
Inuiaqatigiit Peqqissut

Kontakt

  • Email: info@inuitnutaat.org
  • Facebook: inuitnutaat
  • Instagram: #inuitnutaat
  • www.inuitnutaat.org

© 2021 Inuit Nutaat email