Hvis vi ikke bliver selvstændige nu, så risikerer vi at Inuit for evigt bliver en minoritet i sit eget land.

Det grønlandske folk har været i en accelereret assimileringsproces i over 70 år siden 1953. Tiden rinder ud for at Inuit i Grønland kan indgå i det moderne verdenssamfund som et selvstændigt og frit folk.

Eksempel: I 1920 stemte befolkningerne i Nordslesvig og Sydslesvig om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Det var en del af fredsaftalen efter 1. verdenskrig og blev bestemt i Versaillestraktaten, part 3, sektion 12, artikel 109.

Nordslesvig (en stor del af det nuværende Sønderjylland) blev dansk med 75% for, og Sydslesvig med blandt andet byen Flensburg forblev tysk med 75% for.

Flensburg og Sydslesvig var et dansk område i mange hundrede år indtil Danmark tabte krigen mod Tyskland i 1864. På kun 56 år fra 1864 til 1920 blev Sydslesvig så påvirket af og assimileret ind i Tyskland, at befolkningen valgte at blive i Tyskland. Dette til trods for at Tyskland på det tidspunkt i den grad var slået tilbage til start med kæmpe krigsskadeserstatninger og dystre fremtidsudsigter. Årsagen menes at være tilflyttende tyskere sydfra samt brug af tyske embedsmænd efter 1864.

Grønlandske Inuit har været udsat for danisering i endnu længere tid siden 1953 og skal ikke ende på samme måde som Flensburg. Derfor:

• Lad dette være et opråb til alle grønlandske politikere om at udvise ansvarlighed.
• Lad dette være et opråb til alle grønlandske politikere om at tænke større end eget parti.
• Det grønlandske folk, med Inuit og fastboende, er på vej mod sidste udkald, hvis der ikke tænkes anderledes nu.

Hvis vi ikke når det, vil grønlandske inuit fortsætte med at være et mindretal af oprindeligt folk i kolonimagtens land. De største selvmordsrater i verden findes i den konstellation. Vi har ekstremt høje selvmordstal i Grønland for både kvinder og mænd. Vi ville være på 3. pladsen for mænd som land, og på 2. pladsen for kvinder som land i 2019, og mønsteret går igen for Inuit i Canada, indfødte i Alaska, og oprindeligt folk i Brasilien, og til dels aboriginals i Australien for blot at nævne nogle. Alle sammen oprindelige folk som er reduceret til et mindretal i deres eget oprindelige land. Der er mange andre eksempler på mistrivsel i forholdet mellem Grønland og Danmark. Det er ikke ligeværdigt, og derfor fornedrende, og det kan mærkes på sjælelivet.

Vi skal starte med starten. Derfor skal selvstændighed opnås så hurtigt som muligt, men i sammenhæng med, at vi skal arbejde tæt sammen med Danmark som ligeværdige parter i visionen om at gøre Grønland til en selvbærende stat. Et nyt rigsfællesskab, en rigsunion, som vi afgiver visse opgaver til (forsvar, valuta, kongehus osv.).

Selvstændighed er ikke en fantasi.


Vi har reelle muligheder for i fuld selvstændighed at sikre en win-win aftale i union med Danmark og aftale udenrigspolitik med ligesindede i EU, Canada, nordiske lande og USA, og arbejde for en bæredygtig udvikling af den grønlandske økonomi, så vi kan stå på egne ben indenfor en overskuelig tidsramme på 15 til 30 år.

Hvorfor er dette en reel mulighed? Fordi det eneste der blokerer for det er følelser. Med logikken alene er det en klar vinder på alle parametre:

• Grønland får endelig sin suverænitet, FN medlemskab, anerkendelse som land, og vi som befolkning vil kunne rejse os i arbejdet for vores eget land.
• Vi får en deadline til at styrke vores økonomi så den bliver selvbærende (for det skal vi), men også et reelt samarbejde med Danmark og andre om at det skal lykkes. Vi samler kræfterne.
• Danmark og Grønland danner en union og er fælles om indflydelse i Arktis og andre udvalgte områder, så Danmark bevarer sin arktiske forbindelse og kan endda styrke den på en bæredygtig måde.
• Danmark investerer men kan få en andel af råstofindtægter og udvikling tilbage, så nettoeffekten er positiv for både Danmark og Grønland. På et tidspunkt bortfalder bloktilskuddet helt. Der vil også være midler fra EU og andre, som kan lette byrden for Danmark, baseret på at den vestlige halvkugle har brug for stabilitet.
• Langt mere stabilt grundlag for investeringer og finansiering fra erhvervslivet.
• Danmark er med til en stats fødsel, hvilket er i fuld overensstemmelse med de danske værdier vi normalt tror på, og vi bevarer de tætte bånd der er historisk med Danmark.
• Inuit overlever som kultur og undgår at blive en minoritet i eget land, og hilser selvfølgelig alle der har udvist langsigtet og stor interesse i at udvikle landet velkommen, uanset hvor de kommer fra, som kommende statsborgere.

Alt dette betyder forbedrede handlingsmuligheder for vores samfund, og en ende på de misforhold vi oplever mellem Danmark og Grønland. Vi kan opbygge vores samfund med de initiativer der skal til for at forbedre sundhed, uddannelser, boliger, ældre- og handicapområdet, børnepasning, jobskabelse og eksportorienteret erhvervsfremme, overtagelse af udestående områder og så videre.

Men vi kan organisere disse opgaver forfra på en måde der sigter på bedst mulig positiv virkning for borgerne samtidig med at det er mest effektivt for administrationen, baseret på vores værdier som befolkning her i landet.

Igen: Det kan lade sig gøre trygt at blive selvstændig, og det eneste der blokerer det er følelser. De følelser kan vi arbejde konstruktivt sammen om at bearbejde og gøre et til at ægte win-win for både Danmark og Grønland.

Nu er det valgkamp. Men alle partier bør indgå en pagt om at stå sammen om udviklingen af vores land som første skridt. Lad os samle befolkningen i målet om at vinde sammen. Lav eventuelt et uformelt fællesråd inden valget, hvor I frit kan diskutere hvad der skal til for at vinde en afstemning om selvstændighed en gang efter valget, så vi undgår at alle går hver sin vej under valgkampen. Stå sammen om det vigtige.

Den fremtidige afstemning kan sagtens være baseret på fødested og bopæl i en periode som i Versaillestraktaten. Alle kan og vil være statsborgere kan selvfølgelig være med. Der er ikke brug for etniske målinger.

Island kunne vinde selvstændighedsvalget med 95%. Så kan vi også.

Alternativet er kort sagt kulturdød for Inuit i Grønland, og det bør vi ikke acceptere.

Det handler ikke om hvilket parti. Det handler om os. Allesammen.

Verner Hammeken