(Kalaallisut saqqummissaaq sapaatip akunnerata tulliani).

Grundlovens 70 årsdag den 5. juni 2023 er en milepæl for en grundlovsændring, der for flere og flere anses for værende mere og mere kontroversiel.

I bevidstheden hos mange kalaallit inuit er grundlovsændringen 1953 ved at bide sig fast som et overgreb fra den danske stats side. De uheldige sider af processen har været beskrevet mange gange før. Faktisk endda af Alf Ross før grundlovsændringen, men sidenhen også af den islandske jurist Gudmundur Alfredsson (Gudmundur S. Alfredsson, Greenland and the Right to Self-Determination, 51 NORDISK TIDSSKRIFT INT’L RET 39 (1982)), som der er blevet henvist til en del gange på akademisk niveau siden.

Emnet om Grønland i forhold til grundloven blev også belyst i arbejdet med udredningen af “afviklingen af Grønlands kolonistatus” som DIIS hlev bedt om at udarbejde. Dette skete efter anmodning fra daværende landsstyreformand Hans Enoksen. Det ledte til en aftale med statsminister Anders Fogh Rasmussen om udredningen. DIIS rapporten fra 2007 må dog ses som et forudindtaget syn på Danmarks ansvar eller mangel på samme. Det var først med Anne Kirstine Hermanns ”Imperiets Børn” i 2021, at en mere kritisk og folkelig udgave af fortællingen ramte en større kreds. Betydningen af dette indikeres af ønsket om at oversættelsen af denne bog skulle med på finansloven. Bogen taler til hullerne i hjertet, hvor dele af kolonihistorien befinder sig, og dermed anses bogen som oplagt til historieundervisning i Grønland.

“Imperiets Børn”, koblet sammen med tanker om kolonitiden i forbindelse med 300 året for Hans Egedes ankomst, har medført en styrket opfattelse af, at der i 1953 reelt skete en annektering af Grønland, uden at muligheden for andre valg blev givet. Fra rigsfællesskabets tilhængere bliver man ofte mødt med samme syn som en af DIIS udredningens konklusioner, nemlig at der højst sandsynligt ikke ville have været et andet udfald, hvis man havde luftet mulighederne for reel selvstændighed. Dette synspunkt kobles ofte sammen med “hvad var alternativet?”, ”hvordan ville I have klaret jer selv”, “hvordan ville I få råd” osv.”. Desværre river og flår sådan en argumentation i de åbne sår som blev skabt i vores identitet, da Danmark som en tyv i natten stjal højhedsretten over Grønland.

At vi i 2009 fik en selvstyrelov som bringer valget tilbage til det grønlandske folk skal ses som fuldbyrdelsen af dette svigt. Det er tydeligt, at man fra dansk side regner med, at dette valg aldrig bliver taget. Man har i Danmark været ”smart” igen: Denne gang ved at efterlade Grønland i en selvvalgt situation: En situation hvor bloktilskud er låst, det grønlandske folk er udefineret, og hvor vi skal dele råstofindtægter med Danmark og dermed gøre det sværere at blive selvstændig. Oven i dette har Danmark siden dengang udvist en tydelig “klar jer selv med det I får” holdning. Selvstyreloven 2009 er i virkeligheden en frivillig forlængelse af det fængsel for den koloniserede sjæl som grundloven af 1953 muliggjorde.

Et fuldt ud gyldigt og mere ædelt alternativ havde været, hvis Danmark i stedet havde valgt at arbejde målrettet sammen med Grønland på at skabe muligheden for et reelt valg om tilhørsforhold. At arbejde loyalt sammen for at skabe en udvikling mod fuldstændig uafhængighed.

Danmarks mangel på respekt for det dybfølte behov for en reel valgmulighed skaber en kæmpe afmagtsfølelse. Generelt bryder vi os ikke om analogien mellem den voksne og teenageren i beskrivelsen af forholdet mellem Danmark og Grønland. Det er ikke en ligeværdig analogi. Men lige præcis i beskrivelsen af afmagten passer analogien med den afmagt en teenager ville føle, hvis ikke forældrene hjalp med at udvikle teenageren til at blive til et selvstændigt menneske, men i stedet fastholdt teenageren i hjemmet. Det er utænkeligt ud fra et menneskeligt perspektiv. Men det er det vi oplever. Afmagt.

Den afmagt føler den ældre generation nok mere i forhold til kampen for selvstændighed fra 70’errne, og som i dag er en afmagt der skaber rodløshed og identitetstab. 50 år efter har vi stadig ikke evnen til at svare for os selv som kalaallit inuit. Det er det vi i Inuit Nutaat mener er roden til mange af de sociale og sundhedsmæssige udfordringer vi oplever i dag, herunder en af de højeste selvmordsrater i verden. Identiteten og bevidstheden om eget ansvar er under pres, borteroderet af manglende ejerskab af ens egen situation som et folk. For de yngre som er opvokset med hjemmestyre og selvstyre er der mere tale om et ekstremt vigtigt behov for afklaring i forhold til den identitetsmæssige rodløshed man arver i et liv med en uafklaret kolonifortid. Udfordringen er, at denne identitetsbaserede rodløshed stadig har svært ved at blive afklaret, fordi effekten af kolonitiden stadig er fuldt ud mærkbar. Risikoen ved dette er et tab af en vigtig kulturarv, som der heldigvis ses en modreaktion på i form af initiativer til mental afkolonisering (decolonize), og ved en styrkelse af forbindelsen til den oprindelige kultur.

At der så i 2023 er en historie med eksperimentbørn, adopterede børn uden reel godkendelsesproces, juridisk faderløse, spiralsag oveni gør kun afmagten større, og i nutiden ser vi, at der stadig mangler reel inddragelse, herunder ved valget af en arktisk ”ambassadør” som i virkeligheden er en sekretær for arbejdet i det arktiske råd. Afmagten bliver faktisk bare større og større i takt med, at Danmark til stadighed fuldbyrder det svigt, som processen i 1953 startede med grundlovsændringen.

Der kan således argumenteres for, at manipulationen fra 1953 er fortsat i selvstyreloven fra 2009 og i tiden herefter. Det ser godt ud udefra, men det har aldrig været Danmarks intention at give kalaallit inuit et frit valg, endsige at hjælpe i processen mod det. Danmark agerer som en overherre, der har skabt en økonomisk afhængighed, som fratager Grønland enhver form for ligeværdighed i det internationale samfund.

Det er 70 års dagen for ændringen af grundloven et minde om, så der er ikke rigtig noget at fejre set fra Kalaallit Nunaats side.

Inuit Nutaat, 2023.


Relaterede emner:
1. Inuit Nutaat tale den 21. juni 2021 (nationaldagen).
2. Inuit Nutaat artikel: FN processen op til den 22. november 1954 hvor Danmark annekterer Grønland