Der peges ofte på forskellige konventioner for at skubbe til holdningen om, hvorvidt Inuit har særrettigheder eller ej. Dette notat giver et kort oprids og et bud på hvorfor man ikke bare kan det (endnu). Det er endnu en grund til at Kalaallit Nunaat skal være selvstændigt.

Kalaallit Nunaat (Grønland) er i alle disse sammenhænge indlemmet i Kongeriget Danmark. Det er således Danmark der har indgået disse og dermed også for Kalaallit Nunaat. Sålænge Kalaallit opfattes som danskere vil der være en udfordring med at sikre Inuit de reelle rettigheder for at kunne beskytte sig som alle andre folkeslag har.

Menneskerettighedskonventionen
EMRK beskytter menneskerettighederne. Artikel 14 siger rent ud at der ikke må gøres forskel. Dette opfattes som en begrænsning I forhold til at skabe specielle rettigheder for Inuit.

Det er værd at bemærke at Artikel 16 giver mulighed for at begrænse fremmede statsborgeres politiske virksomhed.

Det er endnu mere interessant at bemærke at Artikel 53 giver mulighed for at de enkelte stater kan lade sig forpligte af egen lovgivning eller af andre overenskomster hvis disse tilsigter menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

ILO Konventionen nr. 169 (oprindelige folk og stammefolk)
ILO konvention 169 beskytter oprindelige folk således at oprindelige folk har lige adgang til menneskerettighedsbeskyttelse. Der er ikke tale om ”specielle” rettigheder. Det betyder at oprindelige folk har samme ret til uddannelse og udvikling som alle andre i verden, med en uddannelse som tager de for det oprindelige folk særegne sprog, historie, kendskab, værdier og forhåbninger med i uddannelsen.

Så ILO giver altså ikke særlige rettigheder til oprindelige folk.

Men det interessante ved ILO 169 er, at det stort set er det eneste sted, at det officielle Danmark anerkender at den oprindelige befolkning i Grønland (Inuit) er det eneste indfødte (oprindelige) folk i Danmark.

Da ratificering af 1989 konventionen om oprindelige folk skete fra dansk side (den 18. januar 1996), blev det fastslået at ”I Danmark findes der kun et indfødt folk i konvention nr. 169 's betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit" (kilde: §37 svar til spm. 75/2022, Inatsisartut).

Dermed er det også her, at det fra Danmarks side anerkendes at der er tale om et oprindeligt folk i Grønland! Det er vigtigt, for denne definition følges ikke i for eksempel Selvstyreloven (hvor der blot tales om ”det grønlandske folk”).

Hvad kan vi så bruge dette til hvis det ikke beskytter Inuit?
Disse konventioner beskytter Inuit på linje med at de beskytter alle andre folkeslag. De er med til at stille alle lige. Generelt er dette en vigtig beskyttelse i forhold til hvordan oprindelige folk beskyttes. Globalt set er det godt.

Problemet for Inuit i Kalaallit Nunaat (Grønland) er, at den tidligere kolonimagt Danmark som har indlemmet kolonien i sin stat i 1953 (og med FNs godkendelse i 1954) kan sidestille sin egen befolkning med Inuit i definitionen af alle rettigheder. Det betyder at der ikke kan være særrettigheder for Inuit i forhold til den tidligere kolonimagt.

Vi har altså en situation hvor vi klart kan definere en Inuk (via afstamning fra det oprindelige folk). Vi kan bare ikke bruge det til noget i forhold til stemmeret, uddannelsesoptag på særlige studier for Inuit og så videre!!

Med selvstændighed løser det sig selv.
Den eneste måde at undgå dette på er ved at blive selvstændige. På den måde optræder vi som "egen højere kontraherende part" i EMRK. Dermed kan man via EMRK Artikel 16 begrænse stemmeret til statsborgere i Kalaallit Nunaat og bruge Artikel 53 til at beskytte retten til de specifikke rettigheder vi anser for vigtige for vor nation, herunder at det er Inuit som har denne ret, plus de som kvalificerer til statsborgerskab.

Den sidste gruppe vil være dem som er berettigede til at være statsborgere i et selvstændigt Kalaallit Nunaat selvom de måske ikke er efterkommere af den oprindelige befolkning. Det er vigtigt fortsat at være inkluderende og sikre, at alle der gerne ser et selvstændigt Kalaallit Nunaat og vil arbejder for det også har en plads her. I realiteten vil dette dog nok være et mindre antal af de fra Danmark som befinder sig i Kalaallit Nunaat i dag.

Mere om statsborgerskab og opholdstilladelse (for det er ikke det samme!) på https://inuitnutaat.org/pages/dan/citizenship.html

Det er klart at argumentationen om stemmeret for en selvstændighed kan (og bør) tage udgangspunkt i en valglov som definerer dette uden at være i modstrid med EMRK Artikel 14 (fordi det vedtages i Artikel 53). Dem som stemmer om selvstændighed skal være den nationalbefolkning der bliver selvstændig når det sker og ingen andre.

Det kræver at definitionen af det ”Grønlandske folk" i Selvstyreloven af 2009 præciseres. Det kan gøres i en kommende selvstændighedsvalglov, og man har jo allerede anerkendt den oprindelige befolkning i ILO sammenhæng fra dansk side i 1996.

Man kan godt sige at det haster, for så længe Inuit ikke kan få lov til at være Inuit og beskytte sig som Inuit, så mistes der en lille bid af identiteten hver dag, uden at have indflydelse på udviklingen.

Inuit Nutaat, juli 2022


Kilder:
Europæiske menneskerettighedskonvention:
https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonvention.pdf


ILO 169
https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---normes/documents/publication/wcms_205225.pdf


Inatsisartut §37 svar:
https://ina.gl/documents/para3637/2022/svar/075_2022_Inuk_JNAPP_svar.pdf